Please assign a menu to the primary menu location under menu

Slip for køkkentjansen

Skal du holde fest, men orker du ikke alt det der følger med af praktisk ting i den forbindelse, som f.eks. at købe ind og tilberede maden til selve festen, så er der hjælp at hente. Kokkekompagniet er specialister i mad ud af huset, og de har bragt mad ud til fester i mere end 15 år. Der er alt fra skønne, velplanlagte menuer til lækre, indbydende buffeter. Er du vild med sæsonaktuelle råvarer, friske krydderurter, hjemmebagt brød, som kun feinschmechere kan fremstille, og lækkert og perfekt tilberedt kød, som er så mørt, at ikke et øje er tørt – så bestil smagfuld tapas ud af huset allerede i dag.

Tid til dine gæster

Du vil med garanti være sikret en god madoplevelse, men vigtigst af alt – du vil ikke opleve den samme slags stress og jag, som hvis du selv skulle stå og kokkerere i flere timer i et varmt køkken. Du vil have tid og overskud til dine gæster. Det er jo dem, der i sidste ende er de vigtigste – og dem, du skal kredse og hygge om.

Kok og serveringspersonale

Skal du holde konfirmation eller en større fest, der kræver lige det ekstra, så kan det være en god idé at overlade alt til et cateringfirma, der kan tilbyde kok og serveringspersonale. Der er også mulighed for selv at anrette maden – og igen, det er altid muligt at få lidt gode råd og vejledning i at få retterne anrettet, så det bliver så smukt og så indbydende som muligt. Du kan også selv sammensætte menuerne alt efter behov og ønsker. Der er rig mulighed for at få det lige præcis, som du ønsker.

Dine gæster vil blive smittet af dit overskud og gode humør, som du med garanti vil ose langt væk af nu, hvor du ikke skal stresse over indkøb, madlavning, servering og alt det andet. Der er kun tilbage at sige – spar på kræfterne i køkkenet og brug din energi på gæsterne i stedet for. Det kommer du ikke til at fortryde.

God fest!